Seksårige Brock elsker at grine og fjolle rundt. Han kan løbe, snurre og hoppe i flere timer, hvis han da ikke lige er i gang med at skille ting ad for at se, hvordan de samles igen. Da Brock var yngre, bemærkede hans mor og far, at han havde problemer med at få ordene frem – et tidligt tegn på autisme. Efter Brock havde fået sin diagnose, lærte hans forældre om ASK (alternativ og supplerende kommunikation). Fra det øjeblik han fik sit kommunikationshjælpemiddel, var Brock solgt. Nu fortæller han alle præcis, hvad han tænker.