Touch indebærer, at et objekt aktiveres ved, at man berører det på en skærm, enten med en finger eller med en anden del af hånden eller kroppen. Et objekt kan for eksempel være et kommunikationssymbol, et bogstav på et tastatur, et ord eller et billede. Mange bruger også en ramme (et skjold), en plastplade med huller, som fastgøres oven på skærmen. Den gør det lettere at ramme rigtigt og forhindrer, at man kommer til at berøre skærmen ved et uheld. Touch er velegnet til personer, som kan trykke på skærmen relativt hurtigt og præcist, for eksempel personer med autisme.

Øjenstyring, også kaldet eye tracking, gør det muligt at styre en computer med øjnene i stedet et traditionelt tastatur, en mus eller en berøringsskærm. Mange, der bruger øjenstyringsenheder, anvender også montering på kørestole, bordplader eller andre overflader, hvilket gør betjeningen lettere. Øjenstyring kan være velegnet til personer, som for eksempel har cerebral parese eller ALS, eller andre tilstande, der gør det vanskeligt at bruge hænderne til at styre en enhed.

Dvælemus gør det muligt at udføre almindelige musefunktioner som at klikke og scrolle ved hjælp af alternativ betjening, for eksempel mus med kugle (trackball), joystick eller hovedmus. Metoden er velegnet til personer, som kan bevæge en musemarkør, men som har svært ved at udføre et museklik. I stedet vælger eller klikker brugeren på et objekt på skærmen ved at holde musemarkøren stille i et vist tidsrum, ofte kaldet fokuseringstid eller dvæletid.

Scanning gør det muligt at vælge et objekt på skærmen i to trin. Først bevæger en markør sig hen over skærmen og markerer forskellige knapper eller områder. Derefter vælger brugeren den ønskede handling med en kontakt (0/1 kontakt), et tastatur eller en mus. Scanning er en velegnet metode til personer, hvis motoriske færdigheder gør det vanskeligt at bruge andre måder at aktivere objekter på skærmen.